Glemmer du? Urter der får dig til at huske bedre

Mange mennesker i dag har den opfattelse, at hukommelsestab er en del af aldringen. Dette er i virkeligheden ikke altid rigtigt. Ligegyldigt om der er tale om et kortere hukommelsestab, eller en generel stærkt øget glemsomhed, ses der flere og flere unge mennesker med en belastet hukommelse, som ligeledes kan have indlærings problemer. Årsagerne til dette kan skyldes medicin, alkoholmisbrug, søvnmangel, angst, stress, depression, slagtilfælde eller overarbejde af kroppen, som simpelthen er så overbelastet, at systemet går ned og sparer på ressourcerne. Det kan lede til hoved skader og ikke mindst ernæringsmæssige mangler.

Ligesom vi styrker mange andre dele af vores krop, bør vi ikke gå forbi hjernen. Vi kan nemlig, via mange forskellige urter, styrke vores hjerne, så vi holder den i balance og vedligeholder funktionaliteten. Vi ved at sygdomme, som alzheimers og demens, er nogle meget forfærdelige sygdomme for den syge og ikke mindst for de pårørende.

Det første vi bør overveje er, om vi befinder os for meget i de højteknologiske stråler såsom Wi-fi. Får vores hjerne fred fra den moderne verden i løbet af en dag?

Tænker vi på at få rent vand og få nok?

Og ikke mindst, trækker vi vejret helt ned i lungerne et par gange om dagen, så vi får ilt nok til hjernen og alle cellerne?

Dernæst kan vi få gavn af flere forskellige urter, som jeg vil nævne her. Disse urter kan hjælpe os med at sænke vores stressniveauer, styrke vores immunforsvar og vores energi, så vi bedre kan overkomme alle de indtryk, vores hjerne til dagligt udsættes for.

 

Salvie

I Europa er Salvie kendt for sine hukommelses fremmende virkninger. Salvien bruges ofte, når den bliver dyrket som en æterisk olie, da den indeholder de aktive ingredienser cineole, der fremmer hukommelsen og øger blodtilførslen til hjernen.

Ved at indånde den æteriske olie, siges salvie at have en gavnlig effekt på mild til moderat alzheimers sygdom.

 

Rosmarin

Kendt for sin skønne smag i køkkenet, men denne urt kan bestemt også yde første hjælp, når vi skal holde fokus eller være meget koncentrerede, f.eks. ved eksamens afleveringer, foredrag og taler.

I et studie som blev offentliggjort i International Journal og Neuroscience, konkluderede man, at rosmarin kan forbedre kvaliteten af hukommelsen. Ydermere er rosmarin et kendt præparat i traditionel medicin, og bruges her til behandling af hårtab, muskel og ledsmerter.

 

Panax Ginsing

I Ginsing familien er der tale om flere forskellige arter, og under ginsing finder vi arten Panax, som bestemt er en af de førende indenfor hukommelsesfremmende ginsinger. Panax er også kendt som asisatisk ginsing. Panax indeholder panaxosider, der er saponiner, som tilhører to klasser; Rb1 og Rg1, og det er Rg1 med mest panaxosider. Panaxosider er kendt for at forbedre indlæring, ro, klarhed og hukommelse, så hjernen bedre kan sortere i alle de input, den får. Dette sker via en aktivering af neuronaktivitet i hippocampus.

Udover at styrke hjernen er Panax også immunforsvars styrkende. Dette sker bl.a. ved at øge produktionen af lymfocytter og makrofager.


Ginko biloba

Også kendt som Ginko, er et urteekstrakt udvundet af bladene.

Ginkoen er kendt for at forhindre dannelsen af beta-amyloidproteiner, som forårsager alzheimers sygdom, og derfor anser man Ginko for at være et særlig godt og forebyggende middel til at forhindre kognitiv tilbagegang hos ældre mennesker.

Ginko indeholder de aktive phytochemicals, som hjælper med at forbedre hukommelsen, og kan med fordel bruges til mennesker, som lider af demens.


Gotu Kola

Det er en adaptogen urt med antimikrobielle, anxiolytiske og antiinflammatoriske egenskaber. Urten har været kendt for at være blevet brugt til at behandle neurodegenerative lidelser, samt at forbedre hukommelsen. Gotu Kola forbedrer blodcirkulationen, styrker hjernens koncentrationsevne, og modvirker aldringen af den. 


Rosenrod

Også kendt som Rhodiola er naturens lykkepiller, da den simpelthen løfter energien. Rosenrod stimulerer og øger produktionen af  neurotransmitterne serotonin, beta-endorfiner og dopamin i hjernen. Rosenrod fremmer resistensen mod kemiske, biologiske og fysiske belastninger, og kan derfor også bruges imod højdeskræk, stress, udmattelse, depression, blodmangel, impotens, fordøjelsesproblemer, infektioner og astma.


Russisk rod

Russisk rod er ligeledes en adaptogen urt, som udover at styrke den mentale tilstand også minimerer symptomer forårsaget af stress. Herunder hjælper den på fysisk udmattelse, irritabilitet, milde depressioner og søvnløshed.

Har baby ondt i maven?

Er der en årsag til, at det lille barn har ondt i maven? Ja der er altid en årsag til enhver lidelse eller ubalance, intet sker uden grund. Som 3. gangs mor har jeg fået en god erfaring i forhold til, hvad der sker med de små spædbørnsmaver, og udover det er det et emne der i dén grad, har vækket min interesse igennem årene.

Når den lille guldklump har ondt i maven, bryder verden nærmest sammen, og man vil gøre alt for at hjælpe sit lille vidunder. Årsagerne til ondt i maven kan være mange, men der er én ting, jeg oplever tit og ofte hjælper mod ondt i maven, og det er, hvis den ammende mor kigger på det, hun spiser. Der kan nemlig være ting, det lille barn reagere meget stærkt på.


Derfor har jeg samlet en NO GO fødevare liste.


Der kan naturligvis være andre ting end mors kost, men prøv alligevel at se om ikke det ændrer noget for babys lille mave. Det gjorde det i den grad hos mig alle 3 gange, og for flere andre mødre jeg har talt med igennem årene.

Så snart jeg holdte mig fra NO GO listen af fødevarer, stoppede min babys maveproblemer, og søvnen blev meget bedre.


NO GO listen:

Kål, broccoli, blomkål, løg, spinat, druer, jordbær, citrusfrugter, nødder, chokolade, kaffe, bønner, kikærter, vindruer, tørret frugt -særligt rosiner, cola, rødvin, meget krydret mad, store fisk /mørke fisk / rov fisk.

Der er en del at tage hensyn til.

Alt hvad du spiser og drikker, bliver en del af din baby.

Bemærk rosiner. Jeg har taget flere veninder i at spise rosiner om morgenen på deres havregryn. Rosiner laver en masse ballade i babys mave, og efter de er stoppet med at spise dem, har det hjulpet enormt meget på de små babymaver.

Det har været meget interessant at følge, for flere steder på nettet kan man læse, at denne liste blot er en myte.

Det vil jeg på alle måder tale imod, for jeg har igennem 3 børn lært, at listen kan have en stor indflydelse.


Gode råd gives


Når du ammer, tag da ekstra vitaminer, mineraler ( særligt calcium og magnesium ) f.eks. Omni multi-mineral tabletter, som indeholder methyleret B12.

Flydende kvalitetsbevidst Omega 3. Jeg anbefaler gerne en særlig Omega 3, og du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Drik rigelige mængder af vand. Du skal virkelig sørge for at drikke nok, så din "mor krop" ikke bliver dehydreret. Faktisk er den almindelige tørst et tegn på, at man allerede er dehydreret. Så hvis du går og er lidt tørstig hele tiden, så tag det seriøst. Vand er essentielt for at opretholde energi i kroppen, udrensning og et generelt godt flow. I denne tid kræves der rigtig meget af dig og din krop så pas godt på dig selv.

Hvis du kan undvære kaffe, så gør det endelig, men jeg ved det er svært, og jeg har heller ikke kunnet holde det helt væk selv. Livet med en baby kræver så meget ekstra energi, som de fleste mødre ikke just føler, de har med de vågne nætter og konstante afbrydelser, når der skal hviles lidt. Nogen gange kan dagene ende i en tilstand af at føle sig som en ægte zombie.

Kaffe kan give dit barn et dårligt søvnmønster, og med dét kan det hæmme udvikling af hjernen. Når du drikker koffein, gør dit barn det også. Igen må jeg bare sige, at selvom videnskaben siger, man må drikke max 3 kopper kaffe ved amning, siger min erfaring mig, at 1 kop kaffe 1,5 time inden amning vil være det mest optimale, hvis du som jeg ikke kan undvære den ene kop kaffe om morgenen.




Til slut nyd, nyd, nyd din tid.

Hvorfor alle bør undgå gluten

Jeg bager altid glutenfrit. Det gør jeg, fordi gluten tager hårdt på vores immunforsvar.

Her får du lidt viden, om hvorfor jeg har fravalgt gluten i vores liv.

Glutenfri pizzabund finder du i min bog "Det sunde valg", som du kan læse om i butikken, hvor du også kan købe bogen til medlemspris.


Næsten alle steder man kommer i dag, kan man finde et produkt mærket glutenfri, og dette er ikke uden grund. Det bliver mere og mere kendt, at den gluten der findes i de fleste fødevarer i dag, er svært optagelige i menneskekroppen, og det kan i nogle tilfælde give meget ubehagelige symptomer.


Mennesker som lider under leaky gut, colitis ulcerosa, mb. chrom, irriteret tyktarm, cøliaki, glutenintolerance m.fl., kan være særlig udsatte. Alle sygdomme hvor tarmen er slidt, bør ikke udsættes for det hårde glutenprotein, da man dermed kan opleve en svær forværring af disse ubalancer og altså blive mere syg.


Uanset sygdom, bliver det sværere og sværere for menneskets tarm at nedbryde gluten i konventionelle fødevareprodukter, og det er der flere årsager til.

 

En af årsagerne er, at kornet i dag er meget forarbejdet, og det er behandlet med pesticider og stråforkortere, som har ødelagt den naturlige sort. Alene dét gør, at kimen og kliden bliver påvirket, som så igen påvirker nedbrydningen af selve glutenproteinet.

 

En anden og vigtig faktor er den, at man i dag ikke bruger tid på at lave brødet rigtigt. Man bager ved hjælp af gær, så man har bagt sit brød på få timer. Dette gør, at det meste af nedbrydningsprocessen af glutenproteinet er væk, og indholdet af gluten i det færdige brød er derfor meget højt.

I gamle dage bagte man brød af gamle økologiske mel sorter hen over 2-3 dage uden brug af gær. Under denne proces blev glutenproteinet vha. fermenteringen nedbrudt, og gjorde det dermed nemt for menneskekroppen at konsumere. Når processen er langvarig, bliver indholdet af glutenproteinet meget lavt. Ligeledes brugte man dengang kun den kendte hvede til festlige lejligheder og til at bage kage af.

I dag indtager store dele af befolkningen hvede hver eneste dag i form af pasta, toastbrød, kage m.m.

Der er så meget gluten tilstede i kosten, at det er utroligt, at nogen kan konsumere dette dagligt uden bemærkelsesværdige påvirkninger, eller kan de?

For hvis man dagligt påvirker kroppen negativt, kan det medføre mange skavanker, som vi lever med, og nogen lader det gå ind under "skavanker i takt med at bliver ældre".

Desværre er forskningen indenfor glutens påvirkning meget vag. Man lægger fokus på blodprøver som tages på patienten ( IgG og IgA samt biopsi af tarmen), for at se om der er en decideret intolerance, cøliaki eller allergi, i stedet for at se på den større helhed nemlig at alle kan blive påvirket i dag grundet det høje indhold af gluten.


Uden at det nødvendigvis kan ses i blodet, går mange i dag rundt med forstadier til cøliaki, og dette finder de aldrig ud af. De kan leve et helt liv med lidelser, som kommer af deres daglige forbrug af glutenrige produkter, fordi deres prøver ikke er retvisende.

Forskellen på den gamle hvedesort og den nye er, at i den gamle sort så man et langt højere proteinindhold, men en blød kerne, hvorimod den nye sort har en meget hårdere kerne og et lavere proteinindhold. Den gamle sort kunne derfor sammenlignes mere med det populære spelt korn. Altså er glutenstrukturen med tiden ændret, og vi kan ikke sammenligne kornet med føde, man altid har brugt som næringskilde, længere. Der må nye resultater og testforsøg til.

 

Gluten markøreren!

 




Du kan se på din egen krop, om du har reaktioner ved at spise gluten. Den sender dig nemlig mange signaler.  Gluten markøren viser sig som små knopper på dine overarme. Det ligner næsten gåsehud i en lidt større udgave. Hvis du trygger på dem, kan du få hvidt pus ud, men det anbefaler jeg ikke, at du gør, da det både er smertegivende og kan efterlade små ar. Undgå hellere at spise gluten.


Andre symptomer på glutenallergi, cøliaki, intolerance er; oppustet mave, spændinger i nakke, migræneanfald, manglende energi, vokseværk - også som voksen - myoser mellem skulderbladene, poser under øjnene, gigt, blister i mund, problemer i forhold til vægttab, koncentrationsbesvær, depression, fordøjelsesbesvær samt nedsat immunforsvar.


Jeg oplever til tider, at mine klienter godt kan tåle biodynamisk hvedemel af gamle sorter, men slet ikke almindeligt hvedemel. Dette slår de ud af med det samme, og flere oplever ligeledes autoimmune reaktioner.


Hvis du vil teste din krop for glutenintolerance, kan du leve efter min bogs glutenfrie opskrifter "Det sunde valg" i 3-4 uger, for efterfølgende at spise et måltid med gluten.


Det sikreste er at vælge gode sunde produkter, uanset om de indeholder gluten eller ej.


Mel uden gluten;

Boghvede, rismel, kikærtemel, amaranth, sesammel, quinoamel, hirsemel, mandelmel, teff mel, sorghum mel, hampe mel, chufa mel, tapioka mel, hasselnødde mel,

Her ser du bogen "Det sunde valg", som er glutenfri madlavning og brød. 


 

Der er fokus på mad, alle i familien kan lide, samtidig med at der tages højde for sundhed og ikke mindst tidsforbrug.


MIN FILOSOFI ER AT SKABE BALANCE MELLEM DET MENTALE OG DET FYSISKE, OG AT FORENE DEN FYSISKE KROP MED DEN SPIRITUELLE SJÆL.

Bogen ”Det Sunde Valg” er skrevet til dig, som ønsker en sund og stærk krop i balance. En krop der arbejder for dig og ikke imod dig. Bogen inspirerer dig til en plantebaseret, glutenfri, sukkerfri og soyafri livsstil.

10 holistiske tricks med æteriske olier

1. Har du ømme og trætte fødder, vil jeg anbefale dig et fodbad med disse tre ingredienser. Denne mixtur vil forfriske og detoxe dine fødder.

10 dråber æterisk pebermynte olie, 1 håndfuld epsomsalt og varmt vand i en balje. 


2.  Er du den heldige ejer af en sauna, kan du med fordel bruge din ynglings æsteriske olie dér.

Tag et glas vand og 2 dråber æterisk olie med dig ind i saunaen.


3. Parfume - ja hvem elsker ikke at dufte dejligt. Du tager blot 1-2 dråber jasmine og påfører dine håndled.


4. Psoriasis og andre hud problematikker - bland 2-3 lavendel dråber med 1 spsk. seabutter og du har en skøn lindrende og healende ven.


5. Detox bad - er du den heldige ejer af et badekar, er dette et "must do" en gang om ugen. Dryp 2-3 dråber lavendel i dit varme bad sammen med en lille håndfuld epsom salt og en lille håndfuld havsalt. Rør derefter rundt med hånden.


6. Brandsår - tag 2-3 dråber lavendel og mix det i en skål med ren Aloe Vera. Det bedste mod brandsår. Ha' altid en aloe vera plante af økologisk oprindelse stående i dit hjem, klar til at hjælpe dig og din krop. 

 

7. Insekt bid - tag 2-3 dråber lavendel og smør direkte på biddet.


8. Dårlig ånde - tag 1 dråbe peppermint olie direkte på tungen.


9. Body spray - her kan du med fordel spray løs. Tag en spray flaske, tilsæt 100 ml. rent vand og tilsæt 5-10 dråber af din ynglings duft olie.


10. Afstressende body pleje - tilsæt 2-3 dråber af din ynglings olie, 1 spsk. seabutter, 1 spsk. kokosolie og 4-5 dråber magnesium olie.

Hjælper på urolige ben og muskulatur.

8 holistiske måder at støtte kroppen på

Ud fra det holistiske syn på kroppen, gælder det altid om at favne og helbrede vores sind, krop, psyke og ånd. Den største og mest fascinerende del af det holistiske livssyn er, at vi ubetinget stoler på kroppens magt til at helbrede sig selv ved blot at hjælpe den lidt på vej. Troen og indstillingen i sig selv er første skridt på vejen mod selvhelbredelse. Ved det holistiske syn fokuserer vi på kroppen som en helhed, og ikke som et fragment vi skal behandle med medicin, som vi oftest gør her i vesten.

Vi er nødt til at finde de ubalancer, der er psykisk, fysisk eller energetisk, og herfra genoprette vores homeostase - vores miljø i helhed. Altså at balancere vores sind og indre organer er helt og aldeles afgørende for vores helbred, for hvis det ene halter, vil det andet med tiden også halte. Så når du læser disse råd, og hvad du skal helbredes for, så tænk lidt dybere og mærk efter hvor den fysiske ubalance rent faktisk kommer fra.

 

God fornøjelse

 

1. Har du skåret dig eller har du et sår,

Så er kolloidsølvvand noget af det mest effektive at bruge som en del af helbredelsen, og på en helt naturlig og uskadelig måde. Kolloidsølvvand dræber infektioner, og det fremmer ny hudvækst. Brug blot en helt ren klud og dup kolloidsølv vand på - eller endnu bedre - hæld lidt kolloidsølvvand i en lille spray flaske ( købt i en helsekostforretning ) og sprøjt direkte på skaden. Så længe det er vådt, virker det. Jeg har selv brugt det op til flere gange på mine børn, især når de er faldet på løbehjul, og de har fået en skramme. Her er kolloidsølvvand en stor hjælp, og jeg har som regel en lille spray flaske i tasken.


2. Aktivt kul mod tømmermænd,

Absorberer nærmest alle urenheder, giftstoffer, tungmetaller og affaldsstoffer, som ikke hører hjemme i vores krop. Derfor er dette en genial ven at have med sig, hvis man vil undgå de frygtelige symptomer, som tømmermænd kan give. Vi ved godt, at det ikke er godt for kroppen at drikke alkohol, men for langt de fleste er dét at nyde et glas vin eller andet, også en del af livet. Derfor skal du selvfølgelig have dette råd med, så du kan gøre det bedste for din krop under forgiftningen.

 

Instruktion:

Når du kommer hjem efter en sjov aften, og du er godt beruset, så tag den anbefalede dosis aktivt kul inden du rammer din seng (aktivt kul købes som kapsler i helsekostforretninger)

Husk at drikke et glas vand til, og gerne med 1 tsk. udrørt nascorbat c-vitamin i, så vågner du, som om intet var hændt.


3. Gør dine tænder sundere og hvidere

Med en god økologisk jomfru kokosolie. Det får dine tænder skinnende hvide igen. Men udover de flotte hvide tænder, vil dette råd have effekt på hele din krop, da tænder og krop hænger sammen via vores meridianbane system. Derfor; jo sundere tænder du har, jo sundere er din krop og omvendt (læs mere om emnet "Tænder og sundhed" i min bog "Det sunde valg").

Kokosolie har mange antibakterielle egenskaber, og giver derved en god og sund mundhygiejne.

Sådan får du et flottere smil, instruktion:

Tag 1 spsk. økologisk jomfru kokosolie i munden i ca. 15-20 minutter, efter denne tid er det vigtigt, at du spytter al olien i skraldespanden. Undgå at sluge den, da den nu er fyldt med bakterier, og på den måde vil kunne være med til at skabe ubalancer i din krop. Derefter skyller du munden i kogt varmt vand, og børster tænder som du plejer (en tandpasta uden fluorid, læs mere om emnet "Fluorid" i min bog "Det sunde valg"). Denne kokosolieskyldning anbefaler jeg, at du gør om morgen før dit første måltid.

 

4. Tandpine åh nej.

Her skal vi have fat i vores super ven, ingefæren. Hvem elsker ikke den rod? Jeg kunne skrive om den i timevis, men i forhold til tandsmerter er den meget effektiv.

Instruktion:

Et stykke økologisk ingefær skrælles og skæres i en skive på ca 1 cm. Tyg nu forsigtigt inde ved tanden i ca. 5 min. til ingefæren er blødgjort. Ingefæren har kraftfulde antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber. Dette kan med fordel gentages i løbet af dagen. I denne forbindelse kan ingefæren hjælpe på blister, rødme, hævelser og mindre infektioner i tand og mundhule.


5. Oppustet mavse - hvem kender ikke det?

Her skal vi have fat i en god økologisk pebermynte te, og gerne friske mynteblade til at spise ved siden af. Uanset hvad der er galt i din mave, kan mynten lindre dig. Myntens helbredende kraft kan komme dig til undsætning og berolige dit tarmsystem meget effektivt.

Lider du generelt af mavegener, så invester i en ordentlig god økologisk pebermynte te, så du altid har den i huset.

 

Instruktion:

Lav en god kop te og drik den langsomt. Du må gerne sidde og nippe til den. Ligeledes kan du med fordel spise et par rå mynte blade samtidig. Gentag dette så ofte du føler det nødvendigt.


6. Solskoldet - Av

Hvis du er så uheldig, at du er blevet solskoldet, kan du hurtigt finde hjælp i den sorte te. Den gode økologiske sorte te er nemlig fyldt med antioxidanter, polyphenoler, tanniner og antiinflammatoriske egenskaber, som hjælper huden med at komme sig hurtigere. Ligeledes reducerer den sorte te rødme og smerter.

 

Instruktion:

Tag 4 poser sort te (eller 4 spsk) i 1 stor kop kogende vand, og lad den trække til teen er næsten helt sort.

Lad nu teen afkøle til den rammer stuetemperatur.

Dyp bomuldskluden i teen og læg meget forsigtigt den gennemblødte bomuldsklud hen over det forbrændte område, så huden kan absorbere teen.

Du kan med fordel ligge et par timer med kluden, og du vil se en markant forskel i rødmen. Gør det så ofte der er behov.


7. Migræne

I mange spirituelle kredse er det kendt at brænde tørrede salvie blade af. Dette gøres for at rense hjemmet for tunge energier, men at brænde tørrede salvie blade af kan også hjælpe dig imod migræne. Hvid salvie har mange medicinske egenskaber, bare for at nævne et par stykker; reducere spændinger, lindre betændelses tilstande og afslappe sanserne.


Instruktion:

Du skal bruge en skål, der er lavet af metal, keramik eller jern.

Læg noget helt rent sand i bunden af skålen for at isolere de tørrede salvie blade.

Brænd nu et par blade af og indånd røgen forsigtigt gennem din næse. Du kan evt. dække hovedet med et håndklæde, så du bedre kan styre røgen.

Mod migræne kan man også tage ingefærdråber, som lindrer smerten. De kan købes i helsekost forretningerne, eller du kan lave dråberne selv ved at indkoge en stærk te på rå ingefær.


8. Øreinfektioner, uha det gør ondt.

Her anbefaler jeg dig at bruge hvidløg for at undgå en skrap antibiotika behandling.

I flere tusinder år er hvidløget blevet brugt i medicinsk øje med og ikke uden grund.

Hvidløget har enorme egenskaber, når vi taler om løgets antibakterielle, antioxidante, antimikrobielle, antiseptiske og antiinflammatoriske virkninger, og er, i mine øjne, et holistisk vidundermiddel for øreinfektioner.

 

Instruktion:

Hvis trommehinden stadig er intakt, kan du enten vælge at bruge øredråber med et hvidløgsekstrakt, eller du kan lave din egen medicin ved at knuse et helt fedt hvidløg og opløse det i 2 spsk. økologisk olivenolie af høj kvalitet. Hæld nu væske igennem en meget fin si så der ingen stykker er at se. Herefter hælder du et par dråber ind i øret, og ligger med dem i ca. 30 min.

Er du usikker på, om trommehinden er intakt, eller om den er brudt, bør du ikke hælde dråberne direkte ind i øret. I stedet for tager du et halvt fed hvidløg, og ligger det imellem to lag gazebind. Placer nu din lille hvidløgspakke på ydersiden af øret i 30 min. Nogen vælger at sove med denne pakke, men så skal du kunne tape den fast evt. med hudtape.

Ungå myreinvasion

Om sommeren står mange mennesker overfor at skulle dele hjem med 100 vis af myrer.

Myren, den hurtige, lille hjælper, kan bære sin egen kropsvægt 30-50 gange.

Når vi taler om den myretype, som gerne deler bolig med os, taler vi om den sorte havemyre. De lever som sagt i haver, marker, byer, under sten og i ældre træstammer. De fleste vil ikke bryde sig om at dele hjem med myren, og forståeligt nok. Personligt er jeg heller ikke til små insekter, kryb osv., og jeg kan blive en smule ængstelig, når jeg mærker det krible og krable på min krop. Men hvad gør man så, når man samtidig vil undgå kemi, især da vi ved, at mange af disse bekæmpelsesmidler er yderst farlige for vores helbred og miljø.

Jeg vil anbefale, at du laver din egen, “gå væk” myre‐blanding, som du kan sprøjte med, der hvor dine myrer plejer at snige sig ind. Denne mix er lavet på pebermynteolie, da myrer ikke kan lide stærke dufte, og især pebermynten påvirker myrens kommunikationsevne. Derfor vil den altid søge væk fra denne stærke lugt.


Opskrift på hjemmelavet, naturlig myre‐bekæmpelse:

Ingredienser:

30 dråber kryddernellike, æterisk olie

30 dråber pebermynte, æterisk olie

120 ml. Vand


Instruktion:

Bland de æteriske olier, og vand i en mørk sprøjteflaske.

Ryst godt.

Spray hvor som helst, du ser myrer. Gentag, hvis det bliver nødvendigt.


Advarsel til dyre ejere, især hvis du har hund og kat.

Vær altid forsigtig i brugen af æteriske olier, hvor der er kæledyr. Både hunde og katte reagerer negativt på disse olier. Især katten, da den i sin biokemi mangler leverenzymets glucuronyltransferase, som er ansvarlig for at afgifte visse forbindelser i æteriske olier. Derfor, grundet potentiel toksicitet, bør du undgå at bruge dette råd, hvis du har kæledyr.


Et andet lille råd er, at du kan lave små kugler af vat og tilføre dem pebermynteolien direkte. Brug ca. 5 dråber. Så ligger du din vatkugle der, hvor myren plejer at komme. Myren hader, denne skarpe lugt, og med lidt held vender den helt sikkert om og bosætter sig hos naboen i stedet for hos dig.


Vidste du, at den samlede masse af myrer på denne planet er næsten lige så stor som den samlede masse af alle levende mennesker! Forskere vurderer, at der for hvert menneske på jorden er tæt på 2 millioner myrer!

Saltlamper for det gode helbred til børn & voksne

Søvn er vigtigt og essentielt for den sunde krop og den mentale tilstand, ikke kun for voksne, men i den grad også for børn. Herhjemme har jeg valgt en Himalayasaltlampe som godnatlys. Denne lampe er gudesmuk, og jeg oplever, at mine børn kan ligge og blive helt meditative, når de slapper af og kigger ind i den. Denne har jeg valgt for det rolige lys og dens sundhedsfremmende egenskaber.

 

Jeg husker altid at slukke godnat lyset inden kl. 21.30, når mine børn sover. Efter kl. 21.30 er det vigtigt, at der er helt mørkt, så hjernen kan udvikle den rette mængde af melatonin fra pinealkirtlen - kroppen har nemlig brug for at restituere og udrense.


Hvad gør de så for os disse kære saltlamper? Først og fremmest er det ikke hvilken som helst salt, de er lavet af. De er lavet af en af de sundeste salttyper, vi har i verden nemlig Himalayasalt, mit yndlingssalt af dem alle, og mit absolutte favorit salt i køkkenet.


Den smukke lampe skaber et sundt og godt indeklima. Saltet vil med tiden fordampe og herfra udsende negative ioner til luften i hjemmet. Disse bidrager til at modvirke de negative virkninger fra vores ellers højtteknologiske livsstil. Du kan placere flere lamper rundt omkring i dit hjem. Lamperne er gode til at give ro i sindet. Deres glødende farve minder om en smuk solnedgang. Hvis du har været stresset, kan du med meditationsmusik og sammensatte ord komme helt ind i dit sind, blot ved at sidde og kigge ind i lampen.


Saltlamper kan hjælpe dit blodtryk, din søvn, det kan booste dit serotonin niveau, reducere astma symptomer, øge din energi, reducere stress, forbedre vejrtrækningen samt forbedre humøret.

Vidste du, at Himalayasalt er det reneste og mest næringsrige salt, vi har her på jorden. Den indeholder mellem 84 - 92 af de 118 livsvigtige mineraler, vi skal bruge hver dag.


Himalayasalt indeholder alle de elementer, vi har i vores krop, og saltet har en historie, som går 250 millioner år tilbage. Ægte Himalayasalt er helt rent, da det hentes op fra 500 meters dybde under jordens overflade. Her kan menneskes forurening ikke nå ned, gudskelov, for vi har brug for det, og hvis du bruger det i din mad, vil du få udbytte af disse enestående egenskaber Himalayasalt også besidder. F.eks. fjerner det toxiner og affaldsstoffer fra vores kroppe.


Ligeledes er det et fantastisk middel til at støtte og styrke din syre-base balance, dit stofskifte og din fordøjelse.


Så alt i alt siger vi godnat med Himalaya saltlampen, som jeg slukker ved. 21.30 tiden, når alle sover.

Krystalsten kan støtte sensitive børn & voksne

Elsker du også krystalsten?

Hvis du også er draget af disse helt fantastiske og smukke sten, så kan du være helt sikker på, at de små poder også er det.

Men hvad er det med de her sten, og hvorfor er vi draget af dem?

I dag bruger man krystaller i den teknologiske verden.

Krystaller er fyldt med energi, og de kan hjælpe dig med healing, udrensning og lindring. Hver sten har sit helt eget budskab og område.

Min ældste søn Thorr blev desværre vaccineskadet, da han var bare 3 måneder gammel. Hans rejse ud af sygdom førte os videre, og det blev en del af rejsen for hele vores familie ind i den holistiske verden, hvor vi fandt lindring og helbredelse. Der hvor jeg særligt bruger krystaller, er i forhold til Thorr. Han kan godt blive ret stresset i perioder. F.eks. i skolen hvis han oplever en svær periode, har han altid en lommesten med sig. Denne sten kan han sidde med i timerne, og han siger, han føler og oplever en forskel i sit indre og i sin uro. Han får støtte, af den energi der er i stenen.

Jeg har løbende købt sten til Thorr, ja siden han var helt lille, har jeg ladet min intuition føre mig hen til de sten, som jeg mærkede, han kunne have brug for.

Ved natbordet hos min yngre søn Mads ligger der altid sten, og de kommer ind og ud af vores liv året rundt. Mads elsker at give en sten videre, og så længe vi er så heldige, at kunne købe dem til kun 5 kr. på vores Rudolf Steiner skole, så er det bare så fint, at han selv styrer det.

Jeg synes, prisen kan være skruet en anelse højt op i nogle butikker. Sten vi giver 5 kr. for, koster nemt 35 kr. andre steder. Så hvis du skal ud og investere i et par sten så kig dig godt om efter en rimelig pris, for man bliver bidt af det.


Skal man rense sine krystalsten og hvor ofte?

Ja det er en super god idé at rense sine krystaller og gøre det jævnligt. De fleste får ikke renset deres krystaller så ofte desværre. Det er altid en god idé at gøre, hver gang du har brugt dem på kroppen. Forestil dig at der er en dagsenergi i krystallen, og derefter skal den renses og lades med positiv energi igen.

Som sagt er det ikke altid, man når det. Derfor vælger jeg altid, i forbindelse med en hus rengøring, at vaske mine krystaller i koldt vand og evt. lade dem ligge dér natten over.

Det er rigtig godt, at få som vane, at ligge dem i vindueskarmen til hver fuldmåne for virkelig at få dem renset. Månens energi er meget høj og effektiv dagen før fuldmåne, på fuldmånen og dagen efter fuldmånen. Dagen efter jeg har haft mine sten liggende i fuldmånen, ligger jeg dem i sollyset, og hvis det er rigtig godt vejr, ligger jeg dem ud på terrassen hele dagen.

Se det som en rensning af krystallerne det månen laver, og en opladning det som solen giver. Så burde dine sten holde sig energifyldte en tid.

Vi samler også sten i naturen, og dem skal man heller ikke underkende energien i. De er også helt magiske, især flintesten, som jeg altid har været enormt tiltrukket af.


Desværre visner de lidt i udtrykket i forhold til de smukke krystalsten.



Hvis du finder interesse i krystaller, synes jeg, det er alletiders at læse om dem sammen med mine drenge. Derfor vil jeg anbefale dig denne bog, og her vil du også opdage, at der er særlige sten, der passer til dig og dit stjernetegn. Har du en lidelse, kan der være særlige sten, som går ind og støtter dig positivt til bedring.

Naturlig solbeskyttelse

Siden 2011 har jeg anvendt rød hindbærkerneolie som solbeskyttelse, når solen er mest kraftig.

På intet tidspunkt har jeg oplevet, at mine børn er blevet røde eller på anden måde chikaneret af solen, tværtimod ses de som smukke lysebrune drenge, der samtidig får opbygget deres immun system.


Ved at bruge en naturlig solbeskyttelse undgår du aluminium, som i dag bruges i de fleste solcremer, og du undgår dermed, at du og dine børn blokerer det livsvigtige D3, som vi skal have hver sommer for at sikre os et godt immunforsvar til vinteren.

Ved almindelige solcremer blokerer man nemlig dette vigtige vitamin, og tænk lige over hvad det kan gøre ved kroppen på sigt. Lad endelig børnene og dig selv få en skøn og naturlig brun farve på kroppen. Der skabes nemlig en naturlig modstandsdygtig tilstand i kroppen via immunforsvaret.


Rød hindbærkerne olie er en koldpresset og uraffineret olie fra økologisk dyrkning. Den har et meget højt indhold af antioxidanter, essentielle fedtsyrer og E-vitamin.

Via en lipidbarriere der giver huden fugt, er huden helt beskyttet. Olien har været med i flere forsøg, som kan bekræfte, at den har en høj beskyttende effekt over for UV stråler, og derfor er et fantastisk produkt at bruge som solbeskyttelse.

Ud over at denne olie beskytter huden mod UV stråler, er den også rig på linolen syre, som hjælper mod oxidativt stress via dens antiinflammatoriske virkninger.

Hindbærkerneolie kan også anvendes, når det kommer til eksem, psoriasis og andre hudproblemer.

Derfor har du her en olie, som styrker, beskytter og giver dig en anti-age virkning.

Opbevaring bør ske i køleskab efter åbning, da den som alle andre olier ellers vil blive harsk. Den kan have en lidt skarp duft, men det går hurtigt væk, når den er absorberet.

Jeg har altid købt min olie hos cremecompagniet. Rød hindbærkerne olie giver en beskyttelse, der svarer til faktor 30 - 50.

Find her

Hvis solen er knap så kraftig, kan der også bruges en økologisk uraffineret kokosolie.

Her ville jeg vælge Organic Coconut oil virgin fra Bio Planeté.

Den siges at have en beskyttelse, som svarer til faktor 5.

Du kan læse mere om naturlige løsninger i min bog "Det sunde valg".


Grøn Te - 5 Gavnlige virkninger


Den første gavnlige virkning ved grøn te jeg vil nævne, er dens store indhold af antioxidanter. Antioxidanter medvirker til at beskytte vores celler ved at opfange de frie radikaler, som skaber et dårligt miljø i kroppen. 

Et af de antioxidante stoffer kaldes cateiner. Cateiner medvirker, udover at opfange de frie radikaler, også til at beskytte selve planten mod insekter. Det er også cateiner, der igen heler planten, hvis den har fået en skramme på et af sine blade. 

Cateiner har også en antibakteriel virkning, hvilket er rigtig godt, hvis du har tandproblemer. Cateinerne er med til at hæmme DNA gyraseenzymerne, som ellers hjælper bakterier i deres opbygning. 

Dette er også en mild måde at hjælpe mod infektion på.

Grundet cateinernes antibakteriele funktion kan grøn te faktisk være rigtigt god for en omgang dårlig mave, hvis du skulle være så uheldig at få det.

En anden vigtig antioxidant grøn te har i sig, er polyphenoler. Polyphenoler modvirker kroppens ældning. Teen kan hjælpe til med at få en mere elastisk, smuk og ungdommelig hud. Så drik denne eliksir hvis du vil forynge dig selv.

Den anden gavnlige virkning ved at drikke grøn te er indeholdet af antihestaminer. Antihestaminerne modvirker irritation og hævelse efter en evt. allergisk reaktion. Samtidig giver 2 kopper grøn te om dagen det samme indhold af c-vitamin som hvis du drak et glas ren appelsinjuice. Quercitin spiller også ind her, da den har en beroligende effekt på mastceller, som er med til at fremme betændelses infektioner i kroppen.

En tredje gavnlig virkning ved at drikke grøn te er indeholdet af flavonoider. Man mener, at flavonoider er med til at beskytte mod kræft og hjertekar sygdomme. Det er et naturstof, der oftest findes i vegetabilske fødevarer. Flavonoider er også med til at booste ens immunforsvar, hvilket gør, at hvis du drikker 1-2 kopper grøn te hver dag, har du en god beskyttelse i kroppen. Det er meget forskelligt, hvad der anbefales, og der ses anbefalinger helt op mod 5-6 kopper om dagen. Personligt synes jeg, at 2 kopper er rigeligt, men det er naturligvis op til dig, at mærke efter hvor grænsen går.

En fjerde ting der virker gavnligt på kroppen i den grønne te, er indholdet af Klorofyl. Klorofyl hjælper menneske kroppen på flere måder. Det hjælper bla. med at give kroppen en naturlig ph-værdi, da det er basisk. Derudover er klorofyl det, der giver te planten sit smukke grønne look med dens grønne farvepigment. Klorofyl hjælper også med afgiftning af kroppen, da den binder tungmetaller og andre skadelige stoffer til sig. Så har du for meget gift i kroppen, er dette en god og mild løsning til at blive afgiftet på daglig basis.

Mit sidste bud på en femte gavnlig virkning er L-theanin, som også er i den grøn te. Det er rigtig godt for sind og krop. Det hjælper med at holde fokus. Her vil jeg gerne nævne nok den mest gavnlige grønne te, nemlig matcha teen. Matcha teen er en superfood, grøn te, toppen af poppen om man vil. Dens indhold af nyttige og gavnfulde virkninger stiger højere i graderne end nogen anden grøn te. Udover at den er rig på B1, B3, C, Beta caroten og mineraler, indeholder den også en smule koffein, som opkvikker os på den gode måde. Matcha teen giver ikke  kroppen det “koffeinchok”, du kender fra kaffen. I stedet for udskiller macha teen meget små mængder koffein henover 4-6 timer, så både sind og krop kan følge med, og du oplever det positive ved koffeinen.

Buddister og munke har igennem flere århundreder, brugt Macha te til at meditere på. Den giver en skarphed og hjælper kroppen til at fokusere i flere timer af gangen.

Jeg har talt med ejeren af et matcha te produkt, som nævnte vigtigheden af, at sætte sig ind i hvor teen kommer fra for at undgå radioaktive stråling og tilsætningsstoffer. Skal du have den ultimative sunde matcha te, skal den være helt ren og af mærket ceremony grade. Det vil sige, at den er godkendt til ceremoni. Så får du alle de vigtige vitaminer, mineraler m.m, som du ønsker dig af din grønne te.

 

Tørre hænder og fingre

Opskrift til at genbalancere dine tørre hænder

 

shutterstock_1548276371

Opskrift

1 økologisk æggeblomme

2 spsk. økologisk jomfruoliven olie af god kvalitet (undgå gennemsigtige plastic flasker)

1 tsk. manuka honning eller anden rå honning af god kvalitet.

Rør ingredienserne godt sammen og påfør masken til dine hænder. Gør dette om aftenen inden du skal sove.

Sid 20 minutter med denne håndmaske og derefter rens det af.

 

Undgå anden håndvask resten af aften så hænderne kan få fred.

Gør dette 1-2 gange ugentligt til du igen har bygget dine hænder op.

Undgå at rode i jord uden handsker da det frarøver dine hænder fugten og de gode fedtopløselige vitaminer.

Du kan støtte kroppen op med A, E og D-vitamin.

Se videoen “Tørre fingre” under fanen “De gode råd”




Du er hvad du spiser, eller er du???

𝑀𝑒𝑔𝑒𝑡 𝑎𝑓 𝑗𝑜𝑟𝑑𝑒𝑛𝑠 𝑏𝑒𝑓𝑜𝑙𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑘æ𝑚𝑝𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑎𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎̊ 𝑑𝑒𝑡𝑡𝑒 𝑘𝑜𝑛𝑐𝑒𝑝𝑡, 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑜𝑚 𝑎𝑙𝑙𝑒 𝑡𝑒𝑔𝑛𝑒𝑛𝑒 𝑒𝑟 𝑑𝑒𝑟.
𝑅𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔 𝑚𝑎𝑛𝑔𝑒 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟 𝑡𝑟𝑜𝑟 𝑖𝑘𝑘𝑒, 𝑎𝑡 𝑑𝑒𝑟𝑒𝑠 𝑖𝑛𝑑𝑡𝑎𝑔 𝑎𝑓 𝑚𝑎𝑑 ℎ𝑎𝑟 𝑑𝑒𝑛 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑒 𝑝𝑎̊𝑣𝑖𝑟𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑟𝑒𝑠 ℎ𝑒𝑙𝑏𝑟𝑒𝑑.
𝐷𝑒𝑛 𝑎𝑛𝑑𝑒𝑛 𝑑𝑎𝑔 𝑡𝑎𝑙𝑡𝑒 𝑗𝑒𝑔 𝑚𝑒𝑑 𝑒𝑛 𝑏𝑎𝑔𝑒𝑟, 𝑑𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑜𝑙𝑡 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑡𝑡𝑒𝑑𝑒 𝑜𝑚, 𝑎𝑡 ℎ𝑎𝑛 𝑘𝑢𝑛 ℎ𝑎𝑣𝑑𝑒 𝑔𝑙𝑢𝑡𝑒𝑛𝑓𝑟𝑖 𝑖 ℎ𝑎𝑛𝑠 𝑏𝑎𝑔𝑒𝑟𝑖, 𝑛𝑎̊𝑟 𝑎𝑙𝑙𝑒 “𝑠𝑝𝑒𝑙𝑡-𝑘æ𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟𝑛𝑒 𝑓𝑟𝑎 𝐾ø𝑏𝑒𝑛ℎ𝑎𝑣𝑛, 𝑘𝑜𝑚 𝑝𝑎̊ 𝑏𝑒𝑠ø𝑔”, 𝑗𝑒𝑔 ℎ𝑎𝑣𝑑𝑒 𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒𝑙𝑖𝑔 𝑙𝑦𝑠𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑝ø𝑟𝑔𝑒 ℎ𝑎𝑚, ℎ𝑣𝑜𝑟𝑓𝑜𝑟 ℎ𝑎𝑛 ℎ𝑎𝑣𝑑𝑒 𝑒𝑛 𝑠𝑎̊𝑑𝑎𝑛 𝑜𝑝𝑓𝑎𝑡𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑎𝑓 𝑑𝑖𝑠𝑠𝑒 𝑘𝑣𝑖𝑛𝑑𝑒𝑟, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑒𝑟 𝑔𝑗𝑜𝑟𝑑𝑒, 𝑎𝑡 ℎ𝑎𝑛 𝑠𝑎̊ 𝑓𝑜𝑟 𝑚𝑖𝑔, 𝑛𝑒𝑑𝑣æ𝑟𝑑𝑖𝑔𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑚 “𝑠𝑝𝑒𝑙𝑡-𝑘æ𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟”.
𝐽𝑒𝑔 𝑜𝑟𝑘𝑒𝑑𝑒 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑑𝑒𝑏𝑎𝑡𝑡𝑒𝑛, 𝑓𝑜𝑟 𝑗𝑒𝑔 𝑣𝑒𝑑, 𝑑𝑒𝑡 ℎ𝑎𝑛𝑑𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑚𝑒𝑟𝑒 𝑜𝑚 ℎ𝑎𝑛𝑠 𝑒𝑔𝑒𝑛 𝑚𝑎𝑛𝑔𝑙𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑢𝑑𝑣𝑖𝑘𝑙𝑖𝑛𝑔 𝑜𝑔 𝑎𝑙𝑡 𝑓𝑜𝑟 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑒 𝑒𝑔𝑜 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑡æ𝑛𝑘𝑒 𝑚𝑒𝑟𝑒 𝑏𝑒𝑣𝑖𝑑𝑠𝑡 𝑜𝑚 𝑎𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟. 𝐵𝑎𝑔𝑒𝑟𝑒𝑛 ℎ𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑒𝑡 𝑔𝑜𝑑𝑡 𝑜𝑔 𝑘𝑙𝑎𝑠𝑠𝑖𝑠𝑘 𝑒𝑘𝑠𝑒𝑚𝑝𝑒𝑙 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑛 𝑚𝑎𝑛𝑔𝑙𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑏𝑒𝑣𝑖𝑑𝑠𝑡ℎ𝑒𝑑 𝑜𝑚 𝑠𝑢𝑛𝑑ℎ𝑒𝑑.
𝐷𝑒𝑡 𝑒𝑟, 𝑠𝑜𝑚 𝑜𝑚 𝑎𝑡 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟 𝑚𝑒𝑑 𝑑𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑡𝑎𝑛𝑘𝑒𝑔𝑎𝑛𝑔, 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑣𝑖𝑙 𝑠𝑒, 𝑎𝑡 𝑑𝑒𝑟 𝑘𝑢𝑛𝑛𝑒 𝑣æ𝑟𝑒 𝑛𝑜𝑔𝑒𝑡 𝑜𝑚 𝑑𝑒𝑡𝑡𝑒 𝑘𝑜𝑛𝑐𝑒𝑝𝑡, “𝐷𝑢 𝑒𝑟, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑢 𝑠𝑝𝑖𝑠𝑒𝑟”.
𝐷𝑒𝑛 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑢𝑑𝑣𝑖𝑘𝑙𝑖𝑛𝑔 𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑚𝑖𝑔, 𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑛 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙𝑙𝑎𝑟𝑣𝑒 𝑖 𝑠𝑖𝑛 𝑝𝑢𝑝𝑝𝑒.
𝑉𝑒𝑗𝑒𝑛 𝑒𝑟 𝑑𝑒𝑟, 𝑛𝑎𝑡𝑢𝑟𝑒𝑛 ℎ𝑎𝑟 𝑎𝑙𝑙𝑒𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑣𝑖𝑠𝑡, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑒𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑙 𝑡𝑖𝑙, 𝑓𝑜𝑟 𝑎𝑡 𝑙𝑎𝑟𝑣𝑒𝑛 𝑔𝑎̊𝑟 𝑖𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚 𝑟𝑒𝑗𝑠𝑒𝑛 𝑓𝑟𝑎 𝑙𝑎𝑟𝑣𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙.
𝐹𝑜𝑟 𝑑𝑒 𝑓𝑙𝑒𝑠𝑡𝑒 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑣𝑒𝑗𝑒𝑛 𝑜𝑔𝑠𝑎̊ 𝑙𝑎𝑔𝑡, 𝑚𝑒𝑛 𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑘𝑟𝑖𝑛𝑔𝑙𝑒𝑡 𝑜𝑔 𝑠𝑣æ𝑟.
𝑁𝑒𝑑𝑏𝑟𝑦𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑙𝑎𝑟𝑣𝑒𝑛 𝑠𝑜𝑚 𝑛𝑒𝑑𝑏𝑟𝑦𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑑𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑒 𝑒𝑔𝑜, 𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟𝑠 𝑏𝑎𝑛𝑒𝑟 𝑣𝑒𝑗𝑒𝑛 𝑓𝑜𝑟 𝑎𝑡 𝑓𝑜𝑙𝑑𝑒 𝑠𝑖𝑛𝑒 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑢𝑑 𝑜𝑔 𝑏𝑙𝑖𝑣𝑒 𝑒𝑛 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙, 𝑒𝑟 𝑠𝑎̊ ℎ𝑒𝑘𝑡𝑖𝑠𝑘 𝑜𝑔 𝑣𝑜𝑙𝑑𝑠𝑜𝑚, 𝑒𝑛 𝑖𝑛𝑑𝑔𝑟𝑖𝑏𝑒𝑛 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑛𝑘𝑒𝑙𝑡𝑒𝑠 𝑖𝑛𝑑𝑖𝑣𝑖𝑑, 𝑎𝑡 𝑑𝑒𝑡 𝑎𝑙𝑑𝑟𝑖𝑔 𝑘𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑘𝑒.
𝐻𝑒𝑙𝑑𝑖𝑔𝑣𝑖𝑠 𝑓𝑖𝑛𝑑𝑒𝑠 𝑑𝑒𝑟 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟, 𝑑𝑒𝑟 𝑣æ𝑙𝑔𝑒𝑟 𝑑𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑟𝑒𝑗𝑠𝑒 ℎ𝑒𝑙𝑡 𝑛𝑎𝑡𝑢𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡, 𝑜𝑔 𝑑𝑒 𝑟𝑒𝑗𝑠𝑒𝑟 𝑖𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚 𝑙𝑖𝑣𝑒𝑡 𝑚𝑒𝑑 𝑒𝑛 𝑠𝑡𝑜𝑟 𝑖𝑛𝑡𝑢𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛, 𝑘𝑙𝑎𝑟 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑠𝑖𝑛𝑒 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑢𝑑. 𝐻𝑒𝑙𝑑𝑖𝑔𝑣𝑖𝑠 𝑘𝑎𝑛 𝑚𝑎𝑛 𝑠𝑖𝑔𝑒, 𝑓𝑜𝑟 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑑𝑖𝑠𝑠𝑒 𝑚𝑒𝑛𝑛𝑒𝑠𝑘𝑒𝑟, 𝑑𝑒𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑙 𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒 𝑔𝑟𝑢𝑛𝑑𝑠𝑡𝑒𝑛𝑒 𝑓𝑜𝑟 𝑒𝑛 𝑏𝑒𝑑𝑟𝑒 𝑜𝑔 𝑚𝑒𝑟𝑒 𝑏𝑒𝑣𝑖𝑑𝑠𝑡 𝑣𝑒𝑟𝑑𝑒𝑛.
𝑅𝑒𝑗𝑠𝑒𝑛 𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑎𝑑𝑖𝑔 𝑠𝑣æ𝑟, 𝑓𝑜𝑟 𝑛𝑜𝑔𝑒𝑛 𝑙𝑖𝑣𝑠𝑡𝑟𝑎𝑛𝑠𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒, 𝑑𝑎 𝑑𝑒𝑡 𝑜𝑓𝑡𝑒 𝑘𝑟æ𝑣𝑒𝑟 𝑒𝑛 𝑓𝑜𝑟𝑚 𝑓𝑜𝑟 𝑓𝑎𝑙𝑑 𝑖 𝑙𝑖𝑣𝑒𝑡, 𝑓ø𝑟 𝑑𝑒 𝑒𝑟 𝑘𝑙𝑎𝑟 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑑𝑒𝑟𝑒𝑠 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒𝑙𝑖𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎̊, 𝑎𝑡 𝑠𝑜𝑚 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙 𝑒𝑟 𝑑𝑢 𝑒𝑛 𝑑𝑒𝑙 𝑎𝑓 𝑑𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑒 ℎ𝑒𝑙𝑒.
𝐻𝑒𝑎𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑠𝑖𝑛𝑑𝑒𝑡 𝑠𝑘𝑒𝑟 𝑢𝑑 𝑓𝑟𝑎 𝑘𝑜𝑛𝑐𝑒𝑝𝑡𝑒𝑡 𝑘𝑟𝑜𝑝, 𝑠𝑖𝑛𝑑 𝑜𝑔 𝑎̊𝑛𝑑.
𝐻𝑣𝑖𝑠 𝑑𝑢 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑓𝑜𝑟𝑚𝑎̊𝑟 𝑎𝑡 𝑘𝑖𝑔𝑔𝑒 𝑢𝑑 𝑜𝑣𝑒𝑟 𝑒𝑔𝑜𝑒𝑡𝑠 𝑘𝑎𝑛𝑡, 𝑘𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑑𝑢 𝑎𝑙𝑑𝑟𝑖𝑔 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑑𝑖𝑛𝑒 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎̊, 𝑎𝑡 𝑑𝑢 𝑒𝑟 𝐴𝐿𝑇, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑢 𝑖𝑛𝑑𝑡𝑎𝑔𝑒𝑟, 𝐴𝐿𝑇 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑖, 𝑑𝑢 𝑡𝑟æ𝑑𝑒𝑟 𝑖𝑛𝑑 𝑖, 𝐴𝐿𝑇 𝑑𝑢 𝑡æ𝑛𝑘𝑒𝑟.
𝑆𝑖𝑛𝑑𝑒𝑡𝑠 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡 𝑝𝑎̊ 𝑘𝑟𝑜𝑝𝑝𝑒𝑛 𝑘𝑢𝑛𝑛𝑒 𝑣æ𝑟𝑒 𝑑𝑒𝑛 𝑣𝑖𝑔𝑡𝑖𝑔𝑠𝑡𝑒 𝑑𝑒𝑙 𝑎𝑓 𝑡𝑟𝑎𝑛𝑠𝑓𝑜𝑟𝑚𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑛.
𝐷𝑒𝑛𝑠 𝑟𝑜𝑙𝑙𝑒 𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑡 𝑠𝑒𝑡 𝑔𝑎̊𝑒𝑡 𝑢𝑏𝑒𝑚æ𝑟𝑘𝑒𝑡 ℎ𝑒𝑛, 𝑚𝑖𝑠𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎̊𝑒𝑡 𝑜𝑔 𝑒𝑛𝑑𝑑𝑎 𝑏𝑎𝑔𝑎𝑡𝑒𝑙𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑡, ℎ𝑣𝑖𝑙𝑘𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑚𝑒𝑔𝑒𝑡 𝑢ℎ𝑒𝑙𝑑𝑖𝑔𝑡.
𝐷𝑒𝑛 “𝑎𝑙𝑡𝑒𝑟𝑛𝑎𝑡𝑖𝑣𝑒 𝑜𝑔 ℎ𝑜𝑙𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘𝑒” 𝑚𝑎̊𝑑𝑒 𝑎𝑡 𝑠𝑒 𝑝𝑎̊ 𝑘𝑟𝑜𝑝𝑝𝑒𝑛 𝑘𝑎𝑛 𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑛𝑜𝑔𝑙𝑒 𝑣𝑖𝑙𝑙𝑒 𝑘𝑎𝑙𝑑𝑒 “𝑚𝑖𝑟𝑎𝑘𝑙𝑒𝑟". 𝐷𝑎 𝑑𝑒𝑡 𝑖𝑘𝑘𝑒 𝑒𝑟 𝑜𝑓𝑓𝑒𝑛𝑡𝑙𝑖𝑔𝑡 𝑎𝑛𝑒𝑟𝑘𝑒𝑛𝑑𝑡, 𝑎𝑡 𝑑𝑒𝑟 𝑖 𝑣𝑖𝑟𝑘𝑒𝑙𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑𝑒𝑛 𝑒𝑟 𝑠𝑡𝑜𝑟𝑒 𝑘𝑟æ𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑎𝑡 ℎ𝑒𝑛𝑡𝑒 ℎ𝑒𝑟, ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑎̊𝑟𝑠𝑎𝑔𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑙 𝑒𝑛ℎ𝑣𝑒𝑟 𝑙𝑖𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑜𝑓𝑡𝑒 𝑏𝑙𝑖𝑣𝑒𝑟 𝑡𝑎𝑔𝑒𝑡 𝑓𝑟𝑒𝑚 𝑜𝑔 ℎ𝑎̊𝑛𝑑𝑡𝑒𝑟𝑒𝑡.
𝑂𝑚𝑣𝑒𝑛𝑑𝑡 𝑘𝑖𝑔𝑔𝑒𝑟 𝑚𝑎𝑛 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑡 𝑖𝑛𝑑𝑢𝑠𝑡𝑟𝑖𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑜𝑔 𝑜𝑝𝑓𝑢𝑛𝑑𝑛𝑒.
𝐹𝑜𝑟 𝑒𝑘𝑠𝑒𝑚𝑝𝑒𝑙 ℎ𝑣𝑖𝑠 𝑒𝑛 𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛 𝑒𝑟 𝑏𝑙𝑒𝑣𝑒𝑡 𝑑𝑖𝑎𝑔𝑛𝑜𝑠𝑡𝑖𝑐𝑒𝑟𝑒𝑡 𝑚𝑒𝑑 𝑒𝑛 𝑎𝑙𝑣𝑜𝑟𝑙𝑖𝑔, “𝑘𝑟𝑜𝑛𝑖𝑠𝑘” 𝑙𝑖𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒, 𝑏𝑒ℎ𝑎𝑛𝑑𝑙𝑒𝑠 𝑑𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑙𝑖𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑠æ𝑑𝑣𝑎𝑛𝑙𝑖𝑔𝑣𝑖𝑠 𝑢𝑑𝑒𝑙𝑢𝑘𝑘𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑢𝑑 𝑓𝑟𝑎 𝑑𝑒𝑡 𝑚𝑒𝑑𝑖𝑐𝑖𝑛𝑠𝑘𝑒 𝑢𝑑𝑔𝑎𝑛𝑔𝑠𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡, ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑚𝑎𝑛 𝑢𝑑𝑒𝑙𝑢𝑘𝑘𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑠𝑒𝑟 𝑝𝑎̊ 𝑑𝑒𝑡 𝑓𝑦𝑠𝑖𝑠𝑘𝑒 𝑠𝑦𝑚𝑝𝑡𝑜𝑚.
𝐼𝑓ø𝑙𝑔𝑒 𝑑𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑘𝑜𝑛𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑚𝑒𝑡𝑜𝑑𝑒 𝑠𝑒𝑠 𝑑𝑒𝑡 𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑛 𝑢ℎ𝑒𝑙𝑏𝑟𝑒𝑑𝑒𝑙𝑖𝑔 𝑠𝑦𝑔𝑑𝑜𝑚.
𝑀𝑒𝑛 ℎ𝑣𝑖𝑠 𝑑𝑒𝑡 𝑠𝑎𝑚𝑚𝑒 𝑝𝑟𝑜𝑏𝑙𝑒𝑚 𝑙ø𝑠𝑒𝑠 𝑎𝑑 𝑓𝑟𝑎 𝑒𝑡 ℎ𝑜𝑙𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘 𝑙𝑖𝑣𝑠𝑠𝑦𝑛, 𝑑𝑒𝑟 𝑡𝑎𝑙𝑒𝑟 𝑜𝑚 𝑎̊𝑟𝑠𝑎𝑔𝑠𝑏𝑒ℎ𝑎𝑛𝑑𝑙𝑖𝑛𝑔 𝑣𝑒𝑑 ℎ𝑗æ𝑙𝑝 𝑎𝑓 𝑖𝑛𝑡𝑒𝑛𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑜𝑔 𝑖𝑛𝑡𝑢𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛, 𝑘𝑎𝑛 𝑑𝑒𝑡 𝑣æ𝑟𝑒 𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑠𝑎̊ 𝑔𝑜𝑑𝑡 𝑜𝑔 𝑜𝑓𝑡𝑒 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑡 𝑏𝑒𝑑𝑟𝑒, 𝑓𝑜𝑟 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 ℎ𝑒𝑟, 𝑎𝑡 𝑚𝑖𝑟𝑎𝑘𝑙𝑒𝑟𝑛𝑒 𝑠𝑘𝑒𝑟, 𝑜𝑔 𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑗𝑒𝑔 ℎ𝑒𝑙𝑑𝑖𝑔 𝑎𝑡 𝑣æ𝑟𝑒 𝑣𝑖𝑑𝑛𝑒 𝑡𝑖𝑙 ℎ𝑣𝑒𝑟 𝑔𝑎𝑛𝑔, 𝑗𝑒𝑔 𝑘ø𝑟𝑒𝑟 𝑒𝑡 𝑛𝑦𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑙ø𝑏 𝑎𝑓𝑠𝑡𝑒𝑑 𝑚𝑒𝑑 𝑒𝑛 ℎ𝑎̊𝑛𝑑𝑓𝑢𝑙𝑑 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙𝑒, 𝑠𝑜𝑚 𝑒𝑟 𝑘𝑙𝑎𝑟 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑠𝑖𝑛𝑒 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟.
𝐷𝑒𝑡𝑡𝑒 𝑔ø𝑟 𝑗𝑒𝑔 𝑣𝑒𝑑 𝑎𝑡 𝑠𝑡𝑜𝑝𝑝𝑒 𝑢𝑑𝑣𝑖𝑘𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑘𝑟𝑜𝑝𝑝𝑒𝑛𝑠 𝑛𝑒𝑔𝑎𝑡𝑖𝑣𝑒 𝑠𝑝𝑖𝑟𝑎𝑙 𝑣𝑒𝑑 𝑛𝑒𝑡𝑜𝑝 𝑎𝑡 ℎ𝑎𝑣𝑒 𝑓𝑜𝑘𝑢𝑠 𝑝𝑎̊ 𝑘𝑟𝑜𝑝, 𝑠𝑖𝑛𝑑 𝑜𝑔 𝑎̊𝑛𝑑. 𝐹𝑜𝑘𝑢𝑠𝑠𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑟𝑒𝑡𝑡𝑒𝑡 𝑚𝑜𝑑, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑒𝑟 𝑙𝑎̊, 𝑓ø𝑟 𝑙𝑖𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛 𝑜𝑝𝑡𝑟𝑎̊𝑑𝑡𝑒, 𝑓𝑜𝑟 𝑑𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑒𝑛 𝑎̊𝑟𝑠𝑎𝑔 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑙𝑡.
𝐷𝑒𝑡𝑡𝑒 ℎ𝑜𝑙𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘𝑒 𝑙𝑖𝑣𝑠𝑠𝑦𝑛 𝑘𝑎𝑛 𝑎𝑙𝑡𝑠𝑎̊ 𝑓ø𝑟𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑓𝑢𝑙𝑑𝑠𝑡æ𝑛𝑑𝑖𝑔 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟𝑔𝑖𝑣𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑎𝑓 𝑒𝑛 𝑙𝑖𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒, 𝑠𝑜𝑚 𝑡𝑟𝑎𝑑𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑙 𝑖𝑛𝑑𝑢𝑠𝑡𝑟𝑖𝑒𝑙 𝑚𝑒𝑑𝑖𝑐𝑖𝑛 𝑘𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟 “𝑢ℎ𝑒𝑙𝑏𝑟𝑒𝑑𝑒𝑙𝑖𝑔 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑘𝑟𝑜𝑛𝑖𝑠𝑘".
𝑆𝑎̊ 𝑎𝑙𝑡, ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑣𝑖 𝑠𝑘𝑎𝑙 𝑔ø𝑟𝑒 𝑓𝑜𝑟 𝑎𝑡 𝑘𝑜𝑚𝑚𝑒 𝑢𝑑 𝑎𝑓 𝑒𝑔𝑜𝑒𝑡𝑠 𝑙æ𝑛𝑘𝑒𝑟, 𝑒𝑟 𝑎𝑡 𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒 𝑝𝑜𝑠𝑖𝑡𝑖𝑣𝑒, 𝑡𝑎𝑘𝑛𝑒𝑚𝑚𝑒𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑡𝑎𝑛𝑘𝑒𝑟, 𝑑𝑒𝑟 ℎ𝑜𝑙𝑑𝑒𝑟 𝑒𝑛 ℎø𝑗 𝑣𝑖𝑏𝑟𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛, 𝑜𝑔 æ𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑒𝑛 𝑖 𝑜𝑔 𝑜𝑚𝑘𝑟𝑖𝑛𝑔 𝑑𝑖𝑔.
𝐻𝑒𝑟𝑓𝑟𝑎 𝑣𝑖𝑙 𝑑𝑢 𝑘𝑢𝑛𝑛𝑒 𝑠𝑒 𝑙𝑖𝑣𝑒𝑡𝑠 𝑚𝑎𝑛𝑔𝑒 𝑛𝑢𝑎𝑛𝑐𝑒𝑟 𝑜𝑔 𝑓𝑎𝑟𝑣𝑒𝑟 𝑠𝑝𝑖𝑙𝑙𝑒 𝑠𝑖𝑔 𝑢𝑑, 𝑜𝑔 𝑑𝑢 𝑣𝑖𝑙 𝑜𝑝𝑑𝑎𝑔𝑒, 𝑎𝑡 𝑙𝑖𝑣𝑒𝑡 𝑒𝑟 𝑎𝑙𝑡 𝑎𝑛𝑑𝑒𝑡 𝑒𝑛𝑑 𝑠𝑜𝑟𝑡 𝑜𝑔 ℎ𝑣𝑖𝑑𝑡, 𝑜𝑔 ℎ𝑣𝑎𝑑 𝑑𝑒𝑛 ℎ𝑣𝑖𝑑𝑒 𝑘𝑖𝑡𝑡𝑒𝑙 𝑓𝑜𝑟𝑡æ𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑑𝑖𝑔.
𝑆𝑖𝑑𝑑𝑒𝑟 𝑑𝑢 𝑓𝑎𝑠𝑡 𝑖 𝑑𝑖𝑡 𝑒𝑔𝑜, 𝑓𝑜𝑟 𝑠𝑡𝑜𝑙𝑡 𝑡𝑖𝑙 𝑎𝑡 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑡𝑎̊, 𝑎𝑡 𝑑𝑒𝑟 𝑒𝑟 𝑚𝑎𝑛𝑔𝑒 𝑓𝑙𝑒𝑟𝑒 𝑣𝑒𝑗𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑅𝑜𝑚 𝑒𝑛𝑑 𝑓ø𝑟𝑠𝑡 𝑎𝑛𝑠𝑘𝑢𝑒𝑡, 𝑠𝑎̊ 𝑘𝑜𝑚 𝑛𝑒𝑑 𝑖 ℎ𝑗𝑒𝑟𝑡𝑒𝑡, 𝑔𝑖𝑣 𝑑𝑖𝑔 𝑠𝑒𝑙𝑣 𝑒𝑛 𝑐ℎ𝑎𝑛𝑐𝑒 𝑓𝑜𝑟, 𝑎𝑡 𝑜𝑔𝑠𝑎̊ 𝑑𝑢 𝑘𝑎𝑛 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑒 𝑑𝑖𝑛𝑒 𝑣𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑢𝑑 𝑜𝑔 𝑏𝑙𝑖𝑣𝑒 𝑑𝑒𝑛 𝑏𝑒𝑑𝑠𝑡𝑒 𝑣𝑒𝑟𝑠𝑖𝑜𝑛 𝑎𝑓 𝑒𝑛 𝑡𝑟𝑎𝑛𝑠𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟𝑓𝑢𝑔𝑙𝑠 𝑟𝑒𝑗𝑠𝑒.
𝐿𝑦𝑠 & 𝑘æ𝑟𝑙𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑
𝑀𝑦 𝑀𝑒𝑙𝑙𝑒
𝑆𝑢𝑛𝑑ℎ𝑒𝑑𝑠𝑝𝑖𝑜𝑛æ𝑟𝑒𝑛
𝐻𝑜𝑙𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘 𝑙𝑖𝑣𝑠- & 𝑘𝑜𝑠𝑡𝑣𝑒𝑗𝑙𝑒𝑑𝑒𝑟


shutterstock_1938757096