8 holistiske måder at støtte kroppen på

shutterstock_385923511

Udfra det holistiske syn på kroppen, gælder det altid om at favne og helbrede vores sind, krop, psyke og ånd. Den største og mest fascinerende del af det holistiske livssyn er, at vi ubetinget stoler på kroppens magt til at helbrede sig selv, blot ved at hjælpe den lidt på vej. Troen og indstillingen i sig selv, er første vej til selvhelbredelse. Ved det holistiske syn fokuserer vi på kroppen som en helhed, og ikke som et fragment som hvis vi kun behandlede via medicin på den fysiske krop, som man oftest gør i vesten.

Vi er nødt til at finde de ubalancer der er psykisk, fysisk eller energisk, og herfra genoprette vores homeostase - vores miljø i helhed. Altså at balancere vores sind og indre organer, er helt og aldeles afgørende for vores helbred, for hvis det ene halter, vil det andet med tiden også halte. Så når du kigger på disse trick, og hvad du skal helbredes for, så tænk lidt dybere og mærk efter hvor den fysiske ubalance rent faktisk kommer fra.

 

God fornøjelse:

1. Har du skåret dig eller har du et sår.

Så er kolloidsølvvand noget af det mest effektive at bruge, som en del af helbredelsen, og på en helt naturlig og uskadelig måde. Kolloidsølvvand dræber infektioner og fremmer ny hudvækst. Brug blot en helt ren klud og dup kolloidsølv vand på, eller endnu bedre, kan du hælde lidt kolloidsølvvand i en lille spray flaske ( købt i en helsekostforretning ) og sprøjte direkte på skaden, så længe det er vådt virker det. Jeg har selv brugt det op til flere gange på mine børn, især når de er faldet på løbehjul og har fået et skramme, her er kolloidsølvvand en stor hjælp, og jeg har som regel en lille spray flaske i tasken.


2. Aktivt kul mod tømmermænd

Absorberer nærmest alle urenheder, giftstoffer, tungmetaller og affaldstoffer, som ikke høre hjemme i vores krop. Derfor er dette en genial ven at have med sig, hvis man vil undgå de frygtelige symptomer som tømmermænd kan give en. Vi ved nok alle at det ikke er godt for kroppen at drikke alkohol, men for langt de fleste er det, at nyde lidt vin eller andet også en del af livet, så derfor kære du, skal du selvfølgelig have dette trick med, så du kan gøre det bedste for din krop under forgiftningen.

 

Instruktioner:

Når du kommer hjem efter en sjov aften og er godt beruset, tag så den anbefalede dosis aktivt kul inden du rammer din seng ( aktivt kul købes som kapsler i helsekostforretninger )

og husk lige at drikke et glas vand til, gerne med 1 tsk. udrørt nascorbat c-vitamin i.

Så vågner du som intet var hændt.


3. Gør dine tænder sundere og hvidere

Med en god økologisk jomfru kokosolie, er det faktisk muligt at få skindende hvide tænder igen. Men udover de flotte hvide tænder, vil dette trick faktisk have effekt på hele din krop, tænder og krop hænger altså sammen, via vores meridianbane system, så jo sundere tænder du har, jo sundere er din krop og omvendt ( læs mere om emnet tænder og sundhed i min bog Det sunde valg - udkommer 2018.

Kokosolie har mange antibakterielle egenskaber, og giver derved en god og sund mundhygiejne.

Sådan får du et flottere smil, instrukser:

Tag 1 spsk. økologisk jomfru kokosolie i munden i ca. 15-20 minutter, efter denne tid er det vigtigt at du spytter alt olien i skraldespanden, undgå at sluge den, da den nu er fyldt med bakterier og på den måde vil kunne være med til at skabe ubalancer i din krop. Derefter skyller du munden i kogt varmt vand, og børster tænder som du plejer ( en tandpasta uden fluorid, læs mere om emnet fluorid i min bog Det sunde valg,- udkommer efteråret 2018. Denne kokosolieskyldning anbefaler jeg at du gør om morgen, før en dit

første måltid.

 

4. Tandpine åhh nej

Her skal vi have fat i vores super ven, ingefæren. Hvem elsker ikke bare den rod, og jeg kunne skrive om den i timevis, men i forhold til tandsmerter er den meget effektiv.

Instrukser:

Et stykke økologisk ingefær skrælles og skæres i en skive på ca 1 cm. Tyg nu forsigtigt inde ved tanden i ca. 5 min., til den bliver blødgjort. Ingefæren har kraftfulde antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber, dette kan gentages i løbet af dagen efter behov. I denne forbindelse kan ingefæren hjælpe på blister, rødme, hævelser og mindre infektioner i tand og mundhule.


5. Oppustet mavse - hvem kender ikke det!

Her skal vi have fat i en god økologisk pebermynte te, og gerne friske mynteblade til at spise med, uanset hvad du har der er galt i din mave, kan mynten lindre dig. Myntens helbredende kraft kan komme til undsætning og berolige dit tarmsystem meget effektivt.

Lider du generelt af mavegener, så invester i en ordentlig god økologisk pebermynte te så du altid har den i huset.

 

Instrukser:

Lav en god kop te, og drik den langsomt, du må gerne bare sidde og nippe til den, ligeledes kan du med fordel spise et par rå mynte blade til. Gentag dette så ofte du føler det nødvendigt.


6. Solskoldet - Av

Hvis du er så uheldig at du er blevet solskoldet, kan du hurtigt finde hjælp i den sorte te. Den gode økologiske sorte te er nemlig fyldt med antioxidanter, polyphenoler, tanniner og antiinflammatoriske egenskaber, som netop hjælper huden med at komme sig hurtigere, ligeledes reducerer den sorte te rødme og smerter.

 

Instrukser:

Tag 4 poser sort te ( eller 4 spsk ) i 1 stor kop kogende vand, og lad den trække til teen er næsten helt sort.

Lad nu teen afkøle til den rammer stuetemperatur.

Dyp bomuldsklude i teen, og læg meget forsigtigt en gennemblødt bomuldsklud hen over det forbrændte område, så huden kan absorbere teen.

Du kan med fordel ligge et par timer med disse klude, og du vil se en markant forskel i rødmen. Gør det så ofte der er behov.


7. Migræne

I mange spirituelle kræse er det kendt at brænde tørrede salvie blade af, dette gøres for at rense hjemmet for lave energier, men at brænde tørrede salvie blade af, kan også hjælpe dig i mod migræne. Hvid salvie har mange medicinske egenskaber, bare at nævne et par stykker: at reducere spændinger, lindre betændelses tilstande og afslappe sanserne.


Instrukser:

Du skal bruge en skål der er lavet i metal, keramik eller jern.

Læg noget helt rent sand i bunden af skålen, til at isolere de tørre salvie blade.

Brænd nu et par blade af, og indånd røgen forsigtigt gennem din næse, du kan evt. dække hoved med et håndklæde, så du bedre kan styre røgen.

Mod migræne kan man også tage ingefærdråber, der kan lindre smerten, kan laves selv via en stærk te der indkoges på rå ingefær eller købes i helsekost forretningerne.


8. Øreinfektioner, uha den gør ondt.

Her anbefaler jeg dig, at bruge hvidløg for at undgå en skrap antibiotika behandling.

I flere tusinder år er hvidløget blevet brugt i medicinsk øje med, og ikke uden grund.

Hvidløget har enorme egenskaber, når vi taler om løgets antibakterielle, antioxidante, antimikrobielle, anti septiske og antiinflammatoriske virkninger, er det i mine øjne et holistisk vidundermiddel for øreinfektioner.

 

Instrukser:

Hvis trommehinden stadig er intakt - Du kan enten vælge at bruge øredråber via et hvidløgsekstrakt, eller du kan lave din egen medicin ved at knuse et helt fedt hvidløg og opløse den i 2 spsk. økologisk olivenolie af kvalitet. Hæld nu væske igennem en meget fin si, så ingen stykker er at se. Herefter hælder du et par dråber ind i øret og ligger med dem i ca. 30 min.

Er du usikker på om trommehinden er intakt, eller om den er brudt, bør du ikke hælde dråberne direkte ind i øret, istedet tager du et halvt fed hvidløg og ligger i mellem to lag gazebind. Placer nu din lille hvidløgspakke på ydersiden af øret i 30 min. Nogen vælger at sove med denne pakke, men så skal du kunne tape den fast evt. med hudtape.